Købsvilkår

Introduktion

De generelle vilkår og betingelser er gældende, når du som kunde ("Kunden") bestiller noget via www.steamerystockholm.com ("Hjemmesiden”) eller køber noget i konceptbutikken på Åsögatan eller til et af Steamerys popup-events. Disse Købsvilkår ("Købsvilkårene”) udgør en kontrakt mellem Kunden og Steamery AB, en svensk virksomhed registreret under registreringsnummer 556926-1166 med beliggenhed på Åsögatan 176, 11632 Stockholm, Sverige (herefter “Steamery”). 

Ordrer

Ved brug af og køb på Hjemmesiden, accepterer Kunden de angivne Købsvilkår. Kunden skal sikre sig, at Købsvilkårene er læst og forstået ved brug af hjemmesiden. Kunden kan til enhver tid fjerne et produkt fra kurven, før bestillingen gennemføres.

Bekræftelse

Så snart Steamery modtager en ordre, sendes en elektronisk bekræftelse til kundens e-mail-adresse som bekræftelse på købet.

Det er vigtigt, at kunden indtaster den korrekte e-mail-adresse ved bestilling.

Vi anbefaler, at du gemmer denne e-mail, da ordrebekræftelsen (kvitteringen) også gælder som købsbevis.

Betaling, Priser og Gebyrer

Priserne er enten vist i SEK, DKK, EUR, USD, GBP eller CHF.

Prisen på produkterne er den samlede pris (eksklusiv eventuelle import- og toldafgifter). Steamery tilbyder gratis global shipping på ordrer over 50 EUR.

Steamery accepterer de fleste kredit- og debitkort (eksempelvis Visa, MasterCard og American Express). Hvis betalingen ikke bekræftes, gennemføres ordren ikke. Hvor det er muligt, samarbejder Steamery med KLARNA Checkout.

Afgifter

Alle priser vist på hjemmesiden er inklusiv moms, i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Vær opmærksom på, at kunden ved levering uden for EU risikerer at skulle betale importafgifter og -skatter som opkræves, når pakken når frem til leveringsadressen. Kunden er ansvarlig for betaling af sådanne importafgifter og -skatter.

Det skal her understreges, at Steamery ikke har kontrol over disse opkrævninger, og at Steamery ikke kan forudsige de præcise beløb, da disse varierer fra land til land. Steamery opfordrer kunden til at kontakte den lokale toldstyrelse for yderligere information.

Levering

Steamery leverer internationalt. Levering foretages i samarbejde med posttjenesterne og deres partnere. Standard leveringstiden er 3-5 arbejdsdage inden for EU. Standardleveringstider internationalt er 10-15 arbejdsdage. Hvis du ikke kan finde det ønskede land i shippinglisten, så kontakt venligst Steamery kundeservice på info@steamerystockholm.com

I tilfælde af, at kunden oplever forsinket levering i en sådan grad, at vedkommende ikke længere ønsker at gennemføre købet, er det kundens ansvar at annullere ordren. Annulleringen træder ikke i kraft før kunden har modtaget en bekræftelse fra Steamery per e-mail eller telefon.

Hvis et produkt ikke længere tilbydes, er Steamery berettiget til at afbryde ordren og refundere det betalte beløb til kunden. Steamery kontakter kunden, hvis et tilsvarende produkt er tilgængeligt.

Retur og Reklamation

Kunden har ret til at returnere produktet inden for 30 dage efter bestilling. Denne ret er kun gældende, hvis produktet og dets originale emballage kan returneres i samme stand som ved modtagelsen.

Steamery tilbyder ikke gratis returnering, hvorfor kunden pålægges at betale returneringsomkostningerne. Hvis et produkt skades under transporten, skal Steamery kontaktes inden for 30 dage for information angående bytte. Steamery påtager sig ikke ansvaret for returneringer der forsvinder i posten.

Alle godkendte tilbagebetalinger behandles inden for 14 dage fra ankomst til lageret. Bankoverførslen kan tage flere dage om at blive synlig på kundens konto. Kontakt venligst Steamery, hvis overførslen ikke er synlig inden for 20 dage.

Garanti

Steamery har valgt at tilbyde 1 års fabriksgaranti ("Garantien") på hvert produkt solgt via hjemmesiden, konceptbutikken og popup-butikker. Garantien er en tilføjelse til, og ikke en erstatning for rettigheder fastslået ved gældende købslov. Kunder har ret til at vælge mellem Garantien og købsloven. Kontakt det lokale forbrugerråd for yderligere information.

Garantien dækker følgende
Steamery garanterer hermed at produktet i en periode på 1 år fra bestilling hos Steamery via hjemmesiden er uden skader - dog kun såfremt produktet anvendes i overensstemmelse med Steamerys vejledninger for brug (brugsanvisning, tekniske specifikationer etc.) og med respekt for de begrænsninger, foreliggende dokument fremsætter.

Garantien gælder kun produkter købt til kundens eget brug og ikke videresalg.

Garantien dækker ikke
Garantien gælder kun produkter købt til kundens eget brug og ikke videresalg.
(a) produkter købt andre steder end på Hjemmesiden;
(b) problemer som opstår senere end 1 år efter køb via Steamerys hjemmeside;
(c) kosmetiske skader, inklusive men ikke begrænset til ridser, buler og knækket plastik;
(d) skade forårsaget af eksterne årsager, inklusive men ikke begrænset til uheld, misbrug, kontakt med fugt, brand;
(e) skader forårsaget ved brug af Produktet som ikke stemmer overens med Steamerys retningslinjer for det givne produkt, herunder produktets brugsanvisninger, tekniske specifikationer etc.; eller (f) at produktet er blevet modificeret.

Hvis kunden ønsker at indgive en gyldig reklamation under Garantien, vil Steamery, så vidt muligt:

(a) reparere produktet; eller
(b) erstatte produktet.

For information om Garantien, kontakt venligst Steamery via e-mail på den følgende adresse: info@steamerystockholm.com
Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at bruge vores hjemmeside accepterer du vores privatlivspolitik og til brugen af cookies på din enhed med det formål at evaluere din brug.